Smittespredning
Inkubationstiden er 5 - 7 dage varierende fra 3 - 13 dage. Det vil sige, at hvis hesten bliver udsat for virus, går der højst 13 dage, inden sygdommen bryder ud, og symptomerne ses.
Virus udskilles via luftvejen (næsesekret) og urinen. Det er en luftbåren smitte, men den spredes også ved direkte kontakt. Hvis en drægtig hoppe aborterer, udskilles virus via fosterhinderne, og for svagt fødte føl via luftvejene. Normal renser hopper og vallakker sig i løbet af 5 uger. Af stor betydning for smittespredning er, at hos 30 - 35% af de kønsmodne hingste sætter virus sig i sædblæren og udskilles med sæden i et par uger. Herefter vil hingstene enten som hopper og vallakker rense sig, eller virus vil sætte sig "fast" og hingsten vil være permanent virusudskiller i en periode, der kan strække sig over flere år (passiv smittebærer).
De virusstammer, der i dag findes i Skandinavien har ingen betydning for hoppens frugtbarhed i den brunstcyclus, hvor den bedækkes eller insemineres. Drægtighedsresultatet er upåvirket, hvorfor der ikke hidtil har været krævet specielle forholdsregler for hingste, der er virusudskiller. I følge et EU-direktiv 92/65 og Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 271 af 27. april 1995, kan man ikke eksportere sæd fra hingste, der er virusudskillere. Derfor er det af stor økonomisk værdi, at avlshingste er fri for sygdommen.
Diagnose
Ved angreb af EAV-virus vil der dannes antistoffer (modgiftstoffer) mod virus. Dette kan måles i blodet. Derfor stilles diagnosen ved at undersøge 2 (parrede) blodprøver (serum) udtaget med 14 dages mellemrum for antistof. Den første blodprøve tages i det akutte stadium, når sygdommen bryder ud. Stigning i antistofdannelsen (titteren) 14 dage senere er tegn på, at hesten er angrebet af sygdommen.
Virus kan også findes direkte i fosterhinden og i organer fra fostre og døde føl, ligesom det kan dyrkes fra næsesekret og sæd.
I Sverige er der lavet flere undersøgelser. 271 hingste blev undersøgt i 1989, hvoraf 80% af trav-hingstene var smittet med virus og 40% af hingste af svensk halvblod og koldblodstravere. Det var meget racebestemt, idet der ikke fandtes positive Welsh ponyer og Islandsheste.
I en anden svensk undersøgelse fra 1995 fandt man, at 32% varmblodshingste og 25% koldblodshingste var virusudskillere i sæden. I materialet fra 1989 var 44% af de angrebne hingste virusudskillere i sæden.
Der blev undersøgt 36 aborter i det efterfølgende forår. Ingen af disse var forårsaget af EAV-virus.
Der findes ingen medicin, der kan dræbe virus.Den mest effektive forebyggelse er derfor vaccination mod sygdommen. Der findes i dag en vaccine mod EVA fremstillet af Fort Dodge Laboratories (Artervac®).
Vaccinen indeholder dræbt virus, så smitterisiko ved anvendelse af vaccination er udelukket. Denne vaccine er indtil videre ikke registreret i Danmark. Da det er et ønske, at vaccinen er tilgængelig, har Landsudvalget for Heste anbefalet, at vaccinen bliver registreret i Danmark. Hingste, der er virusudskillere (smittebærere), er et meget stort problem for spredning og vedligeholdelse af virus i heste populationen. Den bedste måde at undgå, at hingsten bliver smittet på, er ved forebyggende vaccination, hvad der desværre ikke for øjeblikket er muligt.
Det er væsentligt for den fremtidige bekæmpelse at vide, hvor mange og hvilke hingste, der har været smittet og er virusudskillere. Derfor bør alle hingste uanset race undersøges om de har været smittet med EAV-virus, og om de i så fald er aktiv virusudskillere i sæden.
Travforbundet (Det Danske Travselskab) i Danmark har som det første avlsforbund taget konsekvens af den udvikling sygdommen har taget, og krævet alle travhingste undersøgt i avlssæsonen 1998. Det skal så oplyses, om hingsten er virusudskiller i sæden, så man kan tage hensyn hertil f.eks. ved tapning og behandling af sæd.
Da hopperne således ikke kan beskyttes ved vaccination, må man her tage de sædvanlige foranstaltninger for at forebygge smitte. Det vil sige at undgå at flytte højdrægtige hopper og eventuelt holde dem isolerede fra den øvrige besætning, indtil de har folet.
Revideret:
Mökkur frá Varmalæk
IS1985157400
Far til verden højst kåret Islænder som er en hoppe med: 8.81 ialt. Med 32 kåret i 1 kl.
Har 122 i Blub i en alder på 23 år
Bedömning, Grevagården 1992
Ridegenskaper
Bedömning
Hals, manke, bog
Huvud
Rygg och kors
Proportioner
Benställning
Benkvalitet
Hovar
Totalt
8.0
8.0
8.5
8.0
8.0
8.0
8.5
8.14
Exteriör
Skritt
Galopp
Trav
Pass
Tölt
Form under ryttare
Vilja
Lynne
Totalt
Total bedömning
8.36
Bedömning
8.5
9.0
8.5
8.5
8.0
8.5
8.5
8.5
8.50
Domarnas kommentar: Välbyggd femgångshingst med utmärkta ridegenskaper.
Mökkurs afstamning:
Mökkur frá Varmalæk
SE 40
Borgfjörð frá Hvanneyri
IS 909
Kolbrún frá Sauðárkróki
IS 4970
Ylur frá Kirkjubæ
IS 720
Skeifa frá Kirkjubæ
IS 2799
Hrafn frá Holtsmúla
IS 802
Hrafnhetta frá Sauðárkróki IS 3791
Ljúfur frá Hjaltabakka IS 353
Ósk frá Hofsstöðum IS 2566
Ljúfur frá Hjaltabakka IS 353
Hvöt frá Kirkjubæ IS 1956286101
Snæfaxi frá Páfastöðum IS 663
Jörp frá Holtsmúla IS 3781
Eyfirðingur frá Akureyri IS 654
Síða frá Sauðárkróki IS 2794
link til hjemmeside om EVA www.agria.se/agria/text.nsf/pre?ReadForm&id=403 og se under kontakten artikler om EVA fra Danmark:
Kontrakt til gennemlæsning:
Skelgården
Aftale angående bedækning, med Mökkur frá Varmalæk IS1985157400
Dyrelæge:___________________
Adresse:______________________
Post nr.:_______ By:_____________________
Tlf. nr. 1:______________ Tlf. nr. 2:_______________
Ansv. Dyrlæge:_________________________
Hingsteejer: Ylva Hagander, Fors Gård AB, 137 91 Västerhaninge. 08-500 117 47, 500 107 89, 070-6016028
Hingsteholder: Skelgården, Søndervangsvej 49, 4581 Rørvig, Tlf./fax.: 0045 59918886 mobil 0045 60898886
Undertegnede hoppe ejer har den ________________ booket plads for bedækning af
Hoppe:__________________________________________________ Reg. Nr. ______________________
Kopi af Hestepas, Vaccinationskort, eventuelt kåring, samt underskrevet eksemplar af denne kontrakt skal sendes til hingsteholderen ved bookning.
Her er oplysning om Eva virusen de to artikler kommer fra Netdyrdoktor og Landskontoret ved Hans Schougaard, Hans Schougaard ejer Nørlund Hestehospital.
Du kan også læse om det her: www.agria.se/agria/text.nsf/pre?ReadForm&id=403
Equine virusarteritis (EVA)
Af dyrlæge Camilla Correll
Hvad er EVA ?
Equine virusarteritis (EVA) er en smitsom virusinfektion hos hest. Sygdommen var formentlig allerede kendt i slutningen af det 19. århundrede, hvor den blev benævnt "pink eye enzootisk cellulitis". Selve virus blev først isoleret i 1953 i forbindelse med en epidemi af luftvejslidelser og abort hos amerikanske travheste. Siden er der konstateret sygdomsudbrud i det meste af verden. Japan og Island er blandt de få lande hvor sygdommen endnu ikke er påvist.
Virusinfektionen er særlig lokaliseret til blodkarrene, hvor den forårsager betændelse i selve karvæggen, hvilket er årsag til fremkomsten af symptomer hos hesten.
Hvad er symptomer på EVA ?
Feber (op til 41ºC) 5-7 dage efter infektion
Milde luftvejssymptomer, nedstemthed og nedsat præstationsevne
Flåd fra øjne og næsebor
Øjenhindebetændelse ("pink eye")
Ødem under bryst og bug, i lemmerne (især bagbenene) og øjenlåg
Abort hos hopper i 3. –10. drægtighedsmåned
Nedsat frugtbarhed hos hingste i forbindelse med den akutte infektion (ca. 6 uger)
Sygdommen EVA resulterer dog oftest i et ikke erkendeligt sygdomsforløb, hvorfor eneste bevis på at hesten har være inficeret med EVA er forekomsten af antistoffer i blodet. Antistofdannelsen begynder 1-2 uger efter infektionen og medfører langvarig immunitet (år).
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen EVA ?
Symptomer på EVA-infektion er sammenfaldende med symptomer som følge af mange andre hesteinfektioner bl.a. influenza, herpesvirus, brandfeber og kværke. Derfor stilles diagnosen EVA ved hjælp af laboratorieanalyser. Parrede blodprøver udtaget med min. 14 dages mellemrum, hvor den første udtages i akutfasen kan påvise en stigning af antistoffer. Virus kan isoleres fra næsesvaberprøver, blod, urin, sæd og abortmateriale under det akutte infektionsforløb. Mængden af virus der udskilles ved akut sygdom kan dog variere hvorfor et negativt resultat af virusisolationen ikke kan udelukke diagnosen EVA.
Hvordan behandles EVA ?
Der findes ingen specifik behandling mod virus. I tilfælde af behandling er denne derfor udelukkende symptomatisk og forbeholdt at bedre hestens tilstand, appetit, nedsætte feber og ødem samt reducerer risikoen for efterfølgende infektioner.
Akut inficerede hingste skal udtages af avlen, da disse udskiller virus med sæden og derfor kan smitte de hopper der bedækkes eller insemineres med sæd fra disse hingste. Desuden menes seksuel hvile under det akutte infektionsforløb at mindske risikoen for at hingstene forbliver kroniske virusudskillere med sæden. Kastration er pt. eneste behandling hvormed kronisk virusudskillelse med sæden kan stoppes.
Hvordan er fremtiden for din hest hvis den har EVA ?
Størsteparten af alle heste kommer sig fuldstændigt i løbet af få uger efter et sygdomsudbrud, med undtagelse af nyfødte føl, hvor sygdomsforløbet oftest har en dødelig udgang, selv ved intensiv behandling.
Heste der har haft luftvejssymptomer eller udvist nedsat præstationsevne bør fritages fra arbejde til min. 2 uger efter ophør af symptomer. Derefter genoptrænes hesten meget nænsomt, da fuldstændig heling af blodkarrene varer op til 2 måneder.
30-50 % af kønsmodne hingste vil efter det akutte infektionsforløb fortsætte med at udskille virus med sæden i optil flere år, trods symptomfrihed. Disse benævnes kroniske smittebærere eller persistent inficerede hingste.
Hvorfor får heste EVA ?
Heste udskiller virus, i op til 14 dage efter den akutte infektion, særligt via næsesekret og urin. hvorved andre heste kan smittes ved såkaldt kontaktsmitte.
Akut og kronisk inficerede hingste udskiller virus med sæden, hvorfor EVA smittespredes ved både naturligbedækning og inseminering, også med frostsæd da virus overlever frysning.
Hvor stor er risikoen for at din hest får EVA ?
EVA findes i Danmark og er især udbredt blandt travheste men også varmblodsheste. Der diagnosticeres dog sjældent alvorlig sygdom eller tilfælde af abort pga. EVA her i landet. Dog er der i de senere år blevet mere fokus på EVA som årsag til luftvejsinfektioner, nedsat præstationsevne samt abort hos hest.
Hvad kan du gøre for at nedsætte risikoen for at din hest får EVA ?
Der eksistere en vaccine Artevac® mod EVA. Denne er endnu ikke registret til brug i Danmark, men kan efter dispensation rekvireres fra SVS gennem din dyrlæge. Heste basisvaccineres og revaccineres herefter en gang årligt. Vaccination beskytter både mod udvikling af sygdom og mod at hingste bliver kroniske smittebærere af viruset.
Hingste der anvendes i avlen bør undersøges for EVA-antistoffer ved en blodprøve og hvis denne er positiv bør der yderligere udtages en sædprøve til undersøgelse for virus. Der findes ingen lovmæssige krav om EVA undersøgelse ved brug af avlshingste indenfor landets grænser. Derfor bør man som hoppeejer være opmærksom på hingstens EVA-status både ved naturligbedækning og inseminering af hoppen. Dette er særligt vigtigt hvis hoppen efter bedækning/inseminering opstaldes sammen med hopper drægtige i 3.-10. måned, da disse ved smitte med EVA risikerer at abortere.
Faglige Råd
EVA - Equine Virus Arteritis
v/ veterinærkonsulent Hans Schougaard
Årsag
Sygdommen forårsages af et RNA-virus såkaldt EAV-virus (Equin arteritis virus).
Der findes kun et virus, men forskellige stammer kan have varierende styrke, hvorfor symptomerne kan være mere eller mindre alvorlige.
Symptomer
Virus sætter sig i blodkarene, hvor der sker henfald af karvæggen. Det bevirker, at angrebne heste får:
hævelser i hovedet, under bryst og bug samt på benene
feber
røde øjne og øjenflåd
manglende ædelyst
forstyrret almenbefindende
luftvejssymptomer som næseflåd og hoste
nedsat præstation hos konkurrenceheste
angrebne hopper kan abortere eller få et svagt født føl, som ikke kan reddes
Der er særlig risiko for abort, hvis hoppen bliver smittet efter 5. drægtighedsmåned.
I Danmark har sygdommen i langt de fleste tilfælde hidtil forløbet subklinisk, det vil sige uden, at der er set synlige symptomer.
I USA har der været epidemisk kastning forårsaget af EAV-virus.
I 1997 blev der for første gang i Danmark konstateret abort og død af svagfødt føl forårsaget af EAV-virus. Dette har været velkendt i USA, hvor sygdommen virkelig er frygtet på stutterierne.
Da vi i Danmark ikke har konstateret aborter eller epidemiske forløb af sygdommen med feber og øvrige symptomer før 1997, har vi ikke indtil nu fokuseret ret meget på sygdommen.
Sådanne hingste har stor betydning for vedligeholdelse og spredning af virus. Der kan ikke konstateres målbare abnormaliteter ved sæden.
Udbredelse
Der er kun lavet en enkelt undersøgelse i Danmark. Ud af 25 unghingste havde 9 stk. positiv titter, det vil sige, antistoffer i blodet som tegn på, at de har været smittet af EAV-virus. Tre af disse udskilte virus i sæden.
I følge Statens Veterinære Serumlaboratoriums årsberetning for 1996 har der været undersøgt 289 for EAV-titter. Heraf var 58 positive, altså 20%. Tilsvarende tal for 1995 var 297 undersøgelser med 86 positive, altså 30%.
I Tyskland steg antallet af positive titter fra 1,8% i 1987/88 til ca. 25% i 1994. Der er fundet EAV-virus i aborterede fostre. På et stutteri var der 9 aborter og 6 føl døde af EVA. I Italien er ca. 25% positive.
Konklusion/forebyggende foranstaltninger
Med den nye udvikling sygdommen har taget i Danmark med abort og føldødelighed tilfølge, skal der i høj grad i det fremtidige reproduktions-arbejde tages hensyn til sygdommen.
Hvis vaccination blev foretaget, er det vigtigt at få taget en blodprøve til undersøgelse for antistoffer (titter) før end vaccinationen foretages, idet en vaccination naturligvis vil give anledning til antistofdannelse (titter).
Bekræftet: 01-08-2007
Oprettet: 01-08-2007